21. maj 2008

Mp3 og Bibliotekernes Netmusik

Jeg ved godt at jeg mangler Ting 12 og jeg skal nok!!!! Men jeg kom til at gå til Ting 13, da vi ved en sjov lille komsammen i går fik vores mp3 afspiller. Og da jeg skulle ud og løbe og det gerne med musik i ørerne efter arbejde, skulle jeg jo skynde mig, da den jo tager noget tid at lade op. Men det er jo bare fantastisk at få sådan et redskab - jeg har hygget og samtidig lært noget nyt, men selvfølgelig først efter noget tid. Jeg valgte jo at læse manualen(fornuftigt), men tilgengæld ikke instruktionen fra 23 ting eksperterne(ufornuftigt). Så jeg kom til at bruge temmelig meget tid på at finde ud af hvordan Bibliotekernes Netmusik-filer kunne downloades til mp3'eren. Det lykkedes mig af mærkelige omveje at lægge noget musik på, men sjovt nok ikke alle numre og hvordan jeg gjorde, kan jeg absolut ikke genfortælle. Men da jeg så bagefter ville læse ugens opgave, kunne jeg jo se en let og fremkommelig måde at gøre det på og så virker ALLE numrene pludselig og det er jo smart! ;-)
Billeder og videoer er også fyldt på og alt der gemt på den i forvejen er slettet!
SKØN DEVICE :-))))

Ingen kommentarer: