19. okt. 2008

Evaluering af "23 ting"

Hmmmm det bliver jo helt mærkeligt ikke at skulle huske den ugentlige opgave - ikke at jeg har fået løst den ugentligt, men jeg vidste at jeg burde.....
Nå men det har været en fornøjelse af flere grunde.

Først og fremmest har det været fedt, på en motiverende og sjov måde at lære noget nyt, med en masse dejlige kolleger og et forfriskende team i "23 Ting"-gruppen - I har virkelig gjort det sjovt for os, der har været med! Tusind tak for det!!!

Jeg er en flittig bruger af ZenV og nyder at høre al min yndlingsmusik på den.
Jeg har lært en masse, jeg er rigtig glad for. Og selvom jeg havde kendskab til mange af "tingene", konstaterede jeg, at jeg jo ikke sådan lige kunne gå til det hele, men det kan jeg i hvert fald nu og jeg vil da også fremover benytte mig af meget af det.

Picasa, del.icio.us, g-maps, e-boks og selvfølgelig Facebook vil også fremover blive brugt meget. Og Igoogle, som jeg slet ikke kendte til inden dette, synes jeg er en fin måde lige hurtigt at starte dagen på - jeg har valutakurser, nyheder, mail og huskeliste liggende der, det er lidt lal, men ganske brugbart!.

Måden at lære på er fed, man har kunne gøre gavn i nogle situationer og kollegerne har været en stor hjælp i andre. Jeg synes også at det har været rart at man har kunnet gøre det hele i eget tempo (også selvom dette tempo har været meeeget langsomt for mit eget vedkommende).

Jeg tror ikke jeg har forslag til forbedringer til forløbet - det skulle da lige være at man måske kunne inddrage forslag fra deltagerne, til hvad der kunne være fint at lære i en 23 Ting+
Som jeg absolut også gerne vil deltage i!!!

Jeg synes godt at man kunne udbyde nogle små kurser for lånerne, hvor den enkelte superbruger underviser i "tingen".

Alt fra mig i denne omgang - tusind tak for et fedt forløb, hvor mange virkelig har overrasket med deres engagement. Og tak for en fed maskine!!!! :-)

17. okt. 2008

Google Maps

Google maps har jeg brugt en del. Har fundet min gamle bolig i Avedøre Stationsby - nogle havde taget et billede fra mit gamle vindue!!! Det var da lidt sjovt.

Sidste gang jeg selv benyttede G-maps var i sidste uge - da Daniel skulle have sushi med hjem fra arbejde. Dejligt værktøj, gjorde det muligt hurtigt at finde en sushi bar i nærheden af arbejdet.

Googledoc

Altså de her dele-dokumenter er jo smart - har delt og gjort ved, med Lisbeths hjælp - jeg tænker: gad vide om det vil være løsningen man husker, hver gang det er relevant????

Podcast

Ups Podcast - den har jeg også haft lavet før, havde jeg helt glemt, men Tjenestens fantastiske indslag ligger allerede i min reader, som jeg så nu må indrømme, at jeg ikke bruger så synderlig meget.....

Men derfor har jeg nu både de sorte spejdere og Tjenesten, og det er jo egentlig ikke så dårligt! Og jeg havde ikke løst sidste del af opgaven med at lægge det over på min ZenV

Det er nok ikke meget at jeg vil bruge det på min mp3, men trods det at jeg sad ved en af de "besværlige" maskiner, så gik det dog...
Det er fint at vide, hvordan man gør og ikke mindst at det er muligt og overkommeligt - men som med Last.Fm så vil det ikke være det jeg bruger min mp3'er til...

Last.Fm

Har egentlig været inde for længe siden og bruge denne, er egentlig også ok - synes bare at den er lidt uoverskuelig. Men der er meget god musik - hører bare ikke meget radio og når jeg gør er det for at få en kombination af nyheder, musik og generel snak, som p3 om morgenen.

Men det er nu meget sjovt at se her, når man har lavet en playliste, hvilke kunstnere de så vælger til en, eller rettere som andre der kan lide min musik også vælger. Jeg kan kun konstatere at vi er mange 80'er popvrag ude i den ganske verden.... Dejligt!

Dejligt billede fra min egen Flickr


humør
Originally uploaded by vivien1913

Bibstream

Altså - synes jo nok at det er noget af en tilsnigelse at sammenligne Bibstream med YouTube, men ok - fremgangsmåden er den samme....så hører enhver sammenligning vist også op. Jeg smider en video på min blog, men kun fordi jeg skal...

Stadig YouTube

Altså jeg var ikke så langt bagud som det ser ud på bloggen. Jeg bruger YouTube temmelig meget og har gjort meget længe.

Det er primært til musik - som denne gamle video fra 1982 med Rachel Sweet, som min bror og jeg havde på Betamaxvideo - den var overspillet så mange gange at billedet var mere grynet, end det er på dette klip. Men et meget kært gensyn - jeg elskede at skråle med og lege jeg var hende med en hårbørste som mikrofon - hmmmm skulle man prøve igen i al ubemærkethed? :-)))

YouTube

16. okt. 2008

E-kalender

Jow da - tænkte, at eftersom vi blev advaret på arbejdet at der kunne forekomme rod i outlook'en, når man lavede det på arbejdet, så kunne jeg jo prøve herhjemmefra. Men det lykkedes faktisk ikke her heller, for jeg blev ved med at blive smidt af outlook hver gang jeg skulle aktivere min konto - så den dropper jeg helt. Men jeg HAR forsøgt nu!

14. okt. 2008

Wikipedia

Jeg er egentlig flittig bruger af Wikipedia, så der er ikke så meget nyt i den opgave. Jeg må indrømme at jeg også henviser lånere en gang imellem, men altid med forbehold, for der kan være store fejl - ikke så underligt, når det er "hjemmelavet"!!! Men jeg har selv fundet flere og gjort opmærksom på det. Jeg bruger den nok mest til at browse - der er mange ting man ikke lige finder andre steder, men alt med forbehold....

En god ide er det i hvert fald uanset!!!

10. okt. 2008

E-boks

Tja - aldersmæssigt burde jeg nok ikke være en af dem der har klynget mig krampagtigt til min lønseddel, men samlernaturen i mig har nu haft meeeegeeeeeeeeeet svært ved at give slip på at have tingene fysisk i hånden. Men nu er det gjort - jeg har vinket farvel til min lønseddel i papir format, nu skal jeg også bare afholde mig fra at printe den ud fremover, der skulle jo gerne være en mening med denne e-boks :-)

Jeg er faktisk også ret sikker på at jeg bliver glad for det...og vil sikkert tænke: hvorfor gjorde jeg ikke dette for flere år siden???

29. sep. 2008

Arto

Jeg kan bestemt godt forstå at siden er så populær - havde jeg været i målguppens alder, ville jeg have elsket den!!!
Lidt quizzer, lidt sladder og hygge med chat, det er jo alle tiders. Det er synd at nogle svin ødelægger det for børnene og de unge!

9. sep. 2008

Facebook

Ja-ja i det mindste ryger jeg da ikke bagud i denne uge. Jeg er gammel Facebook-bruger, tjekker dagligt min side, og nyder at følge med i nære venner og gamle venner og bekendtes hverdag. Det er sjovt at se hvorhenne i verden gamle klassekammerater er, og alligevel ikke forpligte sig til at skulle holde en kontakt med dem. Det er jo ikke alle man har noget tilfælles med eller ønsker dybere kontakt med. Men Facebook giver mulighed for at se at de er i live og forhåbentlig har det godt. Jeg synes også at alle de små quizzer er sjove, især når man kan slå vennerne :-)

Tilgengæld er der lidt riglige applikationer, men man kan selvfølgelig bare vælge at ignorere dem, så sker der jo ikke mere ved det....

Men skøn ide, den Facebook!

27. aug. 2008

Uha tror da vist nok lige at jeg er bagud i øjeblikket - havde forestillet mig at jeg for længst ville have indhentet, men pudsigt nok har det ikke ligget forrest i min prioriteringer for denne sommer, og det er jo ris til egen røv at man så nu pludselig har flere uger at indhente.
Tænker at jeg må knokle på i næste uge, har lige Kultur på Kajen, jeg gerne så afviklet først....men så vil jeg vende stærkt tilbage (håber jeg)

28. maj 2008

Zen V

Jeg har med stor glæde, rodet og eksperimenteret med lyd og billeder og video på min Zen og der er flere, inklusive mig selv, der gik og troede at man var nødt til at tilslutte Zen til computeren for at redigere og slette i afspilningslister osv. Mens de der har læst manualen, kan se at man sagtens kan slette og lave lister på selve maskinen. Du går simpelthen ind i "alle numre" vælger et nummer og trykker ned på returknappen længe nok til, at der kommer et nyt vinue op med forskellige valgmuligheder, heriblandt "slet nummer" eller "tilføj afspilningsliste". Dette kan læses på side 147 i manualen.
Hvis man har bedt maskinen om at køre "random"-afspilning skal denne funktion også fjernes ved inde på et nummer holde returknappen nede og derefter i det nye vindue vælge "afspilningstilstand". Håber at det er til at forstå..... :-)

21. maj 2008

Mp3 og Bibliotekernes Netmusik

Jeg ved godt at jeg mangler Ting 12 og jeg skal nok!!!! Men jeg kom til at gå til Ting 13, da vi ved en sjov lille komsammen i går fik vores mp3 afspiller. Og da jeg skulle ud og løbe og det gerne med musik i ørerne efter arbejde, skulle jeg jo skynde mig, da den jo tager noget tid at lade op. Men det er jo bare fantastisk at få sådan et redskab - jeg har hygget og samtidig lært noget nyt, men selvfølgelig først efter noget tid. Jeg valgte jo at læse manualen(fornuftigt), men tilgengæld ikke instruktionen fra 23 ting eksperterne(ufornuftigt). Så jeg kom til at bruge temmelig meget tid på at finde ud af hvordan Bibliotekernes Netmusik-filer kunne downloades til mp3'eren. Det lykkedes mig af mærkelige omveje at lægge noget musik på, men sjovt nok ikke alle numre og hvordan jeg gjorde, kan jeg absolut ikke genfortælle. Men da jeg så bagefter ville læse ugens opgave, kunne jeg jo se en let og fremkommelig måde at gøre det på og så virker ALLE numrene pludselig og det er jo smart! ;-)
Billeder og videoer er også fyldt på og alt der gemt på den i forvejen er slettet!
SKØN DEVICE :-))))

20. maj 2008

forelsket


forelsket
Originally uploaded by vivien1913
I tog på vej ind til London fra Stansted Lufthavn

13. maj 2008

Flickr

Nu har jeg fået kigget lidt på Flickr og oprettet en konto (endnu en mail - det kunne jeg godt have undværet, har 5 mailadresser at holde rede på nu!). så jeg betragter hermed ting 10 og 11 som løst - jeg er ved at være med igen!
Om Flickr vil jeg blot nævne at jeg synes den er uoverskuelig, man kan ikke hurtigt overskue alle de muligheder der ligger i den.
Men til gengæld er det genialt at man kan dele sine billeder med venner og bekendte på hele kloden. Jeg har en veninde bosat i London og en i Los Angeles, som nu vil få stor glæde af mine billeder, som jeg tager når vi er sammen. Billeder som jeg aldrig får fremkaldt i 2 sæt (jeg ville sikkert glemme at medbringe dem når vi mødes alligevel!)
Det er alle tiders at billederne må fylde så meget plads og at man kan lukke uvedkommende ude!

7. maj 2008

Picasa

Tju-hej hvor det kører i dag, men jeg var jo også haltet noget bagefter med 23 ting!
Nu har jeg kigget lidt på Picasa - jeg har set den før og også redigeret lidt billeder i den, men det er længe siden og det var fint lige at få set den igen. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil få brug for Picasa, i hvert fald i privat henseende - det er bare et spørgsmål om at huske at rette røde øjne og den slags inden man uploader til fremstilling. Jeg bruger Microsoft Office Picture Manager i dag til disse ting, og de minder nu lidt om hinanden. Picasa ser bare mere overskuelig og brugervenlig ud.

Librarything

Så kom jeg endelig i gang igen - 8. opgave var Librarything og den var jo ikke vanskelig, men jeg synes det er noget lir! Måske kan den bruges hvis man har lyst til at læse en anmeldelse, men da man ikke aner hvem der står bag, kan man jo egentlig ikke bruge den til så meget, andet end underholdning.
Dog er det da meget sjovt at lægge yndlingsromanerne ind og finde forsider. Og måske kunne jeg bruge den til min egen private bogsamling, hvis jeg skulle kede mig i en uges tid eller 5!

23. apr. 2008

del.icio.us

det var jo slet ikke så vanskeligt, var bare nødt til at lave opgaven hjemmefra! Jeg kan se at flere har skrevet at de ikke lige ved hvad de skal bruge den til, og jeg må da indrømme at det måske ikke lige er det mest nødvendige redskab i dag hvor vi alle sidder ved egne maskiner næsten altid. Men jeg har på en ferie oplevet at stå og mangle facts omkring min bestilling af hotelværelse, hvor jeg kunne have sparet mig for lidt bøvl, hvis jeg havde kunne gemme som på del.icio.us . Så fremover vil jeg nok lægge den slags på min konto her. jeg er nemlig ikke tilhænger af at printe alt ud, uden der er grund til det. Nå men jeg er stadig bagud med 23 ting - dog ikke katastrofalt, men jeg kan godt se at hvis man vil ind i kampen som ugens blogger, at jeg har lang vej igen. Og det skulle da gerne prøves inden forløbet er slut :-)

8. apr. 2008

ting 6 og ups

Det begynder at se håbløst ud, men jeg er ikke helt så langt bagud som det så ud, har bare glemt at skrive om min google talk oplevelser. Som jeg i øvrigt havde oprettet i forvejen, men bare aldrig brugt. Jeg er nemlig i samme situation som de fleste af mine kolleger, der bruger den slags: alle min venner bruger msn, så det gør jeg selvfølgelig også. Og jeg må indrømme, at jeg synes messenger er nemmere at have med at gøre og der er lidt sjovere effekter at bruge.... Men jeg er så stadig bagud med ting 7 og 8, håber at få nået mere i denne uge!

13. mar. 2008

Bange egern i Hyde Park

Tilføjelse af billeder

Så har jeg lagt lidt billeder på min blog - de er fra min tur til London i februar. Vi fik taget et hav af billeder og det er jo altid dejligt!

10. mar. 2008

ting 5

Hmmmmm.......sidder hjemme og arbejder med ting 5 - og synes egentlig at det gik meget godt. Jeg har lavet min egen igoogle og det var jo ikke vanskeligt, har også tilføjet 23-ting til rss-feeden, men jeg kan sørme ikke genfinde den på min igoogle, så det vil være det første jeg skal spørge om når jeg kommer på arbejde senere: HVOR ER DEN?
Nå mend er er andet at gå videre med, så det vil jeg gøre, forhåbentlig med større held...

7. mar. 2008

Sikkerhed på nettet

Ja jeg kan kun konstatere, at jeg har brug for mere viden om en af de 23 ting - nemlig Facebook. Har anmodet en perifær ven om at blive såkaldt Top Friend, da jeg skulle godkende en god veninde, og jeg aner faktisk ikke hvordan jeg bar mig ad med fejlen. Og i denne verden er der jo ikke rigtig nogen fortrydelsesret, så jeg har god brug for hjælp til at finde rundt i den jungle som Facebook er i min øjne.

6. mar. 2008

ting 3 og 4

Jeg er i fuld gang med begge opgaver, da jeg ikke nåede 3'eren i sidste uge, lige nu har jeg et link fra Technorati.com, som jeg skal offentliggøre for at blive registreret hos dem.
Det kommer her: Technorati Profile

20. feb. 2008

Grå morgen

Så er dagen i gang, jeg har fået en lille hilsen fra Lene i Nykøbing - og jeg har svaret - så denne uges opgave er vist ok! Sidder nu ved mit skrivebord og prøver at komme ud af min morgensurhed, det plejer at gå over rimelig hurtigt, men den er lidt længe om at lette her til morgen. Man har lovet solskin, så op ad dagen går det over, det er jeg overbevist om....
Ellers ikke så meget denne morgen fra denne blogger.

7. feb. 2008

23 Ting

Så er vi så småt ved at gå i gang med 23 ting på Vordingborg Bibliotekerne, det bliver da sjovt, sikkert også lidt svært, men der vil være mange gode redskaber man kan bruge i det daglige. Jeg har pt. allerede en gmail og en blog, udover det også en facebook, men jeg glæder mig meget til at lære at udnytte alle de faciliteter der ligger i det - for jeg må indrømme at det foreløbig kun er blevet til at oprette mig...
Jeg glæder mig til undervejs at få mp3'eren, for min den gamle er begyndt at drille gevaldigt, og så ser jeg frem til at få mulighed for at lære at bruge den ordentligt også.
Jeg føler mig virkelig på bar bund med meget af dette her - så 23 ting er kærkomment i min verden!