Hmmmm det bliver jo helt mærkeligt ikke at skulle huske den ugentlige opgave - ikke at jeg har fået løst den ugentligt, men jeg vidste at jeg burde.....
Nå men det har været en fornøjelse af flere grunde.
Først og fremmest har det været fedt, på en motiverende og sjov måde at lære noget nyt, med en masse dejlige kolleger og et forfriskende team i "23 Ting"-gruppen - I har virkelig gjort det sjovt for os, der har været med! Tusind tak for det!!!
Jeg er en flittig bruger af ZenV og nyder at høre al min yndlingsmusik på den.
Jeg har lært en masse, jeg er rigtig glad for. Og selvom jeg havde kendskab til mange af "tingene", konstaterede jeg, at jeg jo ikke sådan lige kunne gå til det hele, men det kan jeg i hvert fald nu og jeg vil da også fremover benytte mig af meget af det.
Picasa, del.icio.us, g-maps, e-boks og selvfølgelig Facebook vil også fremover blive brugt meget. Og Igoogle, som jeg slet ikke kendte til inden dette, synes jeg er en fin måde lige hurtigt at starte dagen på - jeg har valutakurser, nyheder, mail og huskeliste liggende der, det er lidt lal, men ganske brugbart!.
Måden at lære på er fed, man har kunne gøre gavn i nogle situationer og kollegerne har været en stor hjælp i andre. Jeg synes også at det har været rart at man har kunnet gøre det hele i eget tempo (også selvom dette tempo har været meeeget langsomt for mit eget vedkommende).
Jeg tror ikke jeg har forslag til forbedringer til forløbet - det skulle da lige være at man måske kunne inddrage forslag fra deltagerne, til hvad der kunne være fint at lære i en 23 Ting+
Som jeg absolut også gerne vil deltage i!!!
Jeg synes godt at man kunne udbyde nogle små kurser for lånerne, hvor den enkelte superbruger underviser i "tingen".
Alt fra mig i denne omgang - tusind tak for et fedt forløb, hvor mange virkelig har overrasket med deres engagement. Og tak for en fed maskine!!!! :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar